Kvinde tog pirattaxi: Tvunget til at hæve penge
En kvinde fik natten til søndag et lift med en pirattaxi på Nørrebro i København. Hun blev kørt til sit bestemmelsessted, men undervejs blev hun truet med pistol til at hæve 2000 kroner til chaufføren i en hæveautomat.
- Der er folk, som tjener sorte penge ved at køre rundt i nattelivet og tilbyde folk et lift. Vi kan ikke advare nok mod at tage disse pirattaxier, siger den centrale efterforskningsleder Sajjad Haider, Københavns Politi.
Den bil, som samlede kvinden op på Jagtvej, var en sort Audi.
Chaufføren kørte hende til Gothersgade i det indre København, men undervejs standsede han ved en pengeautomat, trak pistolen og tvang kvinden til at hæve penge.
Da kvinden var blevet sat af, ringede hun til politiet, og det lykkedes kort efter at standse pirattaxien på Istedgade på Vesterbro.
Chaufføren - en 24-årig mand - blev anholdt og sigtet for røveri.
Han blev søndag fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Dommervagt, hvor dommeren fandt beviserne i sagen stærke nok til at varetægtsfængsle ham i 11 dage.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned