Kvinde troppede kampklar op hos eks: Fik tre sigtelser

Stubbekøbing er normalt lutter idyl - og motorcykler - men tirsdag var situationen en anden for et tidligere samleverpar. Arkivfoto: Anders Knudsen

En 46-årig kvinde bar øjensynligt stadig nag efter parforholdets slutning.

Offentliggjort Sidst opdateret

STUBBEKØBING: At slutte et forhold er aldrig sjovt for nogen, men en 46-årig kvinde fra Stubbekøbing har alligevel taget det værre end de fleste.

Klokken 17:55 tirsdag aften dukkede hun i hvert fald op på sin tidligere samlevers adresse, og under det efterfølgende skænderi blussede tingene for alvor op. Det skriver lokalpolitiet i Guldborgssund på deres Facebook.

Hun trak nemlig en kniv og begyndte at true manden. Hun er derfor sigtet for trusler på livet, husfredskrænkelse og at overtræde knivloven.