Bevæbnet med noget så usædvanligt som to kanyler holdt en 29-årig kvinde fra Glamsbjerg fredag først på aftenen personalet i Toftegårdens Nærkøb i Assens på afstand og løb med pengebakken fra kasseapparatet.
En ansat prøvede i første omgang forgæves at overmanden kvinden, og da hun var på vej væk med pengene, forsøgte han igen ved at kaste et par flasker rødvin efter hende. De ramte hende i ryggen, så hun var nødt til at sætte farten lidt ned.
Idet hun var på vej ud af butikken, kom et par kunder, der anede uråd og knaldede døren i for næsen af kvinden.
Hun er anholdt og fremstilles lørdag i grundlovsforhør i Retten i Odense sigtet for røveri.
Også en 20-årig ung mand fra Tommerup kan forvente en sigtelse for røveriforsøg, efter at han fredag aften ved 21-tiden truede indehaveren af en grillbar i byen med en kniv.
Grillbarejeren trak imidlertid en større kniv og jog den unge mand på flugt. Han mente imidlertid at kende ham og ledte politiet på sporet af en lokal mand, der mistænkes for at være røveren, og som blev anholdt senere fredag aften.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde