To veninder i begyndelsen af 20'erne blev søndag truet med pistol på Hedemarksvej i Albertslund. Politiet har anholdt en 46-årig kvinde, som menes at stå bag. Hun havde en pistol i sin håndtaske, da politiet fangede hende.
- Hun holdt pistolen op og truede dem. De ringer til politiet, og vi tager ud og finder hende. Og hun havde rigtig nok en pistol i tasken. Nu skal hun afhøres, og vi ved endnu ikke, hvorfor hun netop truede de to piger, men der var ikke tale om et røveri, siger vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi.
Den 46-årige er ikke kendt af politiet for lignende ting, men hun vil nu formentlig blive fremstillet i grundlovsforhør mandag. I sommer blev straffeloven nemlig skærpet, så man nu automatisk får en minimumstraf på ét års fængsel for at være i besiddelse af et skydevåben. Der ud over vil kvinden formentlig blive sigtet for trusler.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker