Kort tid efter, at en 26-årig kvinde sent torsdag aften stod af metroen på Amager, blev hun tvunget til at give en mand oralsex.
Københavns politi formoder, at gerningsmanden har fulgt efter kvinden til Vestamager Station, hvor de begge stod af metroen.
Et par hundrede meter fra stationen greb gerningsmanden fat i offeret.
- Han truede hende med, at han ville slå hende ihjel, hvis hun ikke gjorde, som han sagde, fortæller den centrale efterforskningsleder hos Københavns Politi Lars Feldt.
Alt imens kvinden blev seksuelt forulempet, kom der vidner til. Det fik gerningsmanden til at forsøge at trække hende væk, mens han havde hånden i hendes bukser.
Få minutter efter ankom politiet til stedet, men da var gerningsmanden flygtet, siger Lars Feldt, der fortæller, at politiet har forskellige spor at gå efter.
Kvinden har det efter omstændighederne godt, fortæller den centrale efterforskningsleder.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker