Kvinde varetægtsfængslet for drab på sin lille søn
Drengen blev dræbt natten til søndag. Moren er selv indlagt og var ikke selv til stede ved grundlovsforhøret.
En 32-årig kvinde er i et grundlovsforhør ved Retten i Helsingør blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for at have dræbt sin søn natten til søndag.
Ifølge Ritzaus oplysninger skulle drengen være halvandet år gammel, men efterforskningsleder Mogens Mogensen fra Nordsjællands Politi vil blot oplyse, at han er "meget lille".
Ifølge Ekstra Bladet er kvinden sigtet for at have kvalt sin søn med hænderne.
Drabet fandt sted mellem midnat og klokken 5.36 søndag morgen, da politiet fik en anmeldelse om, at der var sket noget på en bopæl på Kastanjevej i Lyngby.
Da politiet kom ud på adressen, stod det klart, at der skulle indledes en drabsefterforskning. Derfor blev der sendt efterforskere, kriminalteknikere og retsmedicinere ud, som har arbejdet på stedet hele dagen.
Kvinden er selv blevet indlagt, og hun blev derfor fremstillet i grundlovsforhøret in absentia - uden selv at være til stede.
Politiet har søndagen igennem været meget tilbageholdende med oplysninger om sagen, som man kalder "en intern familiemæssig episode".
- Der er sket noget internt familiemæssigt, som vi nu undersøger for at få de rette proportioner i sagen, udtrykte Mogens Mogensen det tidligere søndag.
Grundlovsforhøret foregik da også for lukkede døre, så offentligheden kan ikke få at vide, hvad der er kommet frem under retsmødet.
Det er derfor uvist, hvad der er sket i hjemmet, og hvorfor kvinden slog sin søn ihjel.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker