En kvinde manglede det sædvanlige røveri-udstyr, da hun begik røveri mod Danske Banks filial i Løgstør.
Kvinden, der er cirka 40 år, var ikke maskeret, oplyser Nordjyllands Politi, der efterlyser vidner i sagen.
Røveren kørte væk cirka klokken tirsdag klokken 10.30 i en hvid stationcar, som er en udlejningsbil. På nummerpladen står der ZK 36 706.
Kvinden er cirka 40 år og har mellemblondt pjusket hår. Da hun truede de ansatte i banken med en kniv, havde hun en sort hue på hovedet og var i øvrigt iført en grøn parkacoat og brune eller sorte vandrestøvler.
Pengene, hun fik med sig, kan næppe bruges til særligt meget. En farvepatron blev nemlig udløst både uden for banken og inde i den hvide bil.
Der er tale om "et mindre udbytte", lyder det fra politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde