Kvindelig bilist løslades efter påkørsel af dreng
En trafikulykke på Nørrebro i København kan føre til varetægtsfængsling af bilisten. Foto: Free/Colorbox.dk/arkiv
Colorbox.dk
Dreng på syv er uden for livsfare, siger politiet efter trafikulykke i København fredag aften.
En trafikulykke med en syvårig dreng på Nørrebro i København får alligevel ikke et efterspil lørdag i retten.
Politiet lagde i første omgang op til, at den kvindelige bilist, der påkørte drengen i Lundtoftegade, skulle fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.
Men "efter en grundig juridisk vurdering" bliver kvinden alligevel ikke fremstillet i et grundlovsforhør, oplyser en anklager lørdag formiddag.
- Hun sigtes for at være påvirket af euforiserende stoffer, forklarer den centrale efterforskningsleder i Københavns Politi, Aaron Newman.
Han kan ikke umiddelbart oplyse, hvad den 44-årige kvinde har forklaret under afhøringen.
Derimod har en anden chef i politiet, vagtchef Henrik Moll, udtalt sig om bilistens reaktion.
- Hun er naturligvis meget påvirket af situationen, har Moll sagt.
I straffeloven er det en særligt skærpende omstændighed, hvis en trafikulykke med alvorlige skader på et menneske skyldes, at bilisten har været fuld eller påvirket af narkotika.
Ulykken skete kort før klokken 19 på Lundtoftegade. Vagtchef Henrik Moll har givet indtryk af, at bilisten ikke havde mulighed for at undgå påkørslen.
- Han løber lige ud foran en bil og bliver ramt, har Moll sagt.
Umiddelbart var barnet i livsfare. Han blev bragt til Rigshospitalets Traumecenter, men hans tilstand er lørdag bedret, så han nu er uden for livsfare.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde