Kvindelig cyklist dør i højresvingsulykke i Nordsjælland
Politiet er torsdag eftermiddag til stede en ved højresvingsulykke i Kvistgård, efter at en kvinde er død.
En 57-årig kvindelig cyklist er torsdag eftermiddag død efter en højresvingsulykke i Kvistgård i Nordsjælland.
Det oplyser pressevagten ved Nordsjællands Politi.
Politiet modtog klokken 14.00 en anmeldelse om en højresvingsulykke, hvor en kvinde på cykel var blevet ramt af en højresvingende lastbil på Egeskovvej i Kvistgård.
Ifølge pressevagten var kvinden kommet ind under lastbilens hjul, og hun blev erklæret død på ulykkesstedet.
Kvindens pårørende er blevet underrettet.
Hvert år omkommer cyklister i højresvingsulykker, hvor et tungt køretøj, for eksempel en lastbil eller en bus, overser en cyklist på højre side.
Vejdirektoratet fik i 2017 udarbejdet et teknisk notat, som analyserede ti års højresvingsulykker.
I perioden var der sket 195 højresvingsulykker, hvor 43 havde mistet livet. Derudover kom 115 alvorligt til skade.
Analysen viste, at det oftere er kvinder end mænd, som kommer ud for en højresvingsulykke.
Næsten dobbelt så mange kvinder som mænd var i den undersøgte periode ofre i højresvingsulykker.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet