Kvindelig cyklist dræbt i trafikulykke
En 80-årig kvindelig cyklist mistede natten til torsdag livet, efter at hun onsdag eftermiddag var involveret i en trafikulykke. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Midt på eftermiddagen onsdag var en 80-årig kvinde involveret i en trafikulykke i Dianalund.
En 80-årig kvindelig cyklist mistede natten til torsdag livet, efter at hun onsdag eftermiddag var involveret i en trafikulykke.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.
Ulykken skete i krydset ved Ventemøllevej og Per Degns Vej i Dianalund. Vidner har forklaret, at kvinden kom cyklende ad Ventemøllevej vestgående retning og ville dreje til venstre. Hun overså tilsyneladende en skraldebil, som kørte i samme retning.
Den 45-årige chauffør forsøgte at undvige, men kvinden kørte ind i siden på skraldevognen og væltede.
Hjælpen var hurtigt fremme, og den 80-årige blev med lægehelikopteren fløjet til behandling på Rigshospitalet i København, men hendes liv stod ikke til at redde.
Ulykken skete onsdag klokken 16.13.
Det fremgår ikke, om kvindens pårørende er blevet underrettet.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker