Kvindelig fodgænger indlagt efter påkørsel på Amager
En 32-årig mand forsøgte at stikke af fra politiet, efter at han påkørte en kvinde på Amager lørdag aften.
En 49-årig kvinde er blevet indlagt på hospitalet, efter at hun blev påkørt af en bil på Amager lørdag aften.
Det fortæller central efterforskningsleder Kenneth Jensen ved Københavns Politi søndag morgen.
Kvinden kom gående ad Refshalevej omkring klokken 21.00, da hun blev ramt af bilen.
- Kvinden ryger op på fronthjelmen og ind i forruden og falder så ned på noget buskads, siger efterforskningslederen.
Kvinden er uden for livsfare, men fortsat i behandling søndag morgen.
Føreren af bilen - en 32-årig mand - stak efterfølgende af fra stedet, men politiet fik ham standset i Valby kort efter.
Den 32-årige mand blev anholdt og sigtet og skal stilles for en dommer i løbet af søndagen, oplyser Kenneth Jensen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker