Kvindelig sommerhusbeboer fundet død efter brand i Fårvang
En kvinde blev mandag fundet død i sommerhus i Midtjylland. Obduktion viser tirsdag, at det var husets beboer.
Det var en 60-årig kvinde, der mandag blev fundet død i et nedbrændt sommerhus i Fårvang sydøst for Viborg.
Det oplyser politikommissær Peter Justesen fra Midt- og Vestjyllands Politi, der er leder af efterforskningen i Silkeborg, til Ritzau.
Der er tale om husets beboer. En obduktion, som tirsdag er foretaget, har vist, at det var hende.
Politiet modtog en anmeldelse om brand på adressen natten til mandag klokken 01.17.
Efterfølgende har politi, teknikere og en læge været på stedet.
Hvordan branden er opstået, kan politiet dog ikke sige med sikkerhed. Først skal der foretages yderligere tekniske undersøgelser.
- Alt tyder på, at der er tale om en ulykke, tilføjer Peter Justesen.
De pårørende er blevet underrettet, oplyste politiet mandag på det sociale medie Twitter.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker