Kvindelig tricktyv stjæler penge i Nakskov
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Kvinde forvirrer hjælpsomme nakskovitter, når de vil veksle mønter for hende.
Lokalpolitiet i Nakskov advarer mod en kvindelig tricktyv, der tilsyneladende har slået til to gange.
Første gang var i fredags kort før klokken 13, hvor en 71-årig mand fra Nakskov havde hævet 10.000 kroner i en hæveautomat. Han stod ved busstoppestedet i Østergade, da en kvinde viste ham en 20 krones-mønt og sagde: - Veksle, veksle.
- Mens manden leder efter mønter, må hun have taget hans penge, for da han går ind på apoteket, er pengene væk, fortæller vicepolitikommissær Boje Jørgensen.
Kvinden beskrives af manden som værende af “sigøjnertypen,” 40 til 45 år gammel, cirka 175 centimeter høj og almindelig af bygning. Hun har gråbrunt, kruset hår.
I går klokken 11.15 blev en 87-årig mand fra Nakskov bestjålet. Han havde været i Jyske Bank og hævede 4.000 kroner, der blev opbevaret i to bundter med 100 kronesedler i hver. Da han kom ned til parkeringspladsen i Krøyers Gård, spurgte en udenlandsk kvinde, om han kunne veksle 10 kroner til to fem kroner:
- Manden tager pungen op og forsøger at hjælpe hende, og da han kommer hjem, opdager han, at det ene bundt 100 kroner sedler - altså 2.000 kroner - er væk, fortæller Boje Jørgensen.
Politiet er overbevist om, at det er den samme kvinde, der var på spil begge gange.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned