Med hjælp fra et vidne lykkedes det natten til lørdag en kvinde på 21 år at slippe væk fra en voldtægt.
Omkring klokken 2 var hun på vej hjem til en veninde i Stenløse nord for København. Her blev hun pludselig væltet omkuld bagfra af en mand, der trak hende ind på et lille grønt på Tokevej.
Alt imens, han forsøgte at få bukserne af hende, fik hun tilkaldt hjælp.
- Hun råber og skriger så meget, at det tilkalder et vidne, der kommer hende til undsætning, siger vagthavende ved Nordsjællands Politi.
- De to kvinder får tilsammen jaget ham på flugt, fortsætter vagthavende.
Politiet er fortsat på udkig efter manden, der forsøgte at begå voldtægten. Han beskrives som omkring 20 år gammel, tynd og omkring 180 centimeter høj. Hans hår er mørkt, og han var iført en islændertrøje på gerningstidspunktet.
Også i Valby i København blev politiet natten til lørdag kaldt ud til et forsøgt på voldtægt, og også i dette tilfælde blev gerningsmanden skræmt væk.
Det skete i krydset mellem Vigerslev Allé og Vigerslevvej omkring klokken 3, hvor en 27-årig kvinde blev overfaldet af en mand.
- I forbindelse med det bliver hun lagt ned, og gerningsmanden forsøger at tage tøjet af hende, fortæller den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi.
Det lykkedes her kvinden at skræmme gerningsmanden væk.
- Hun skriger af ham, og han stikker af, siger den centrale efterforskningsleder.
Københavns Politi har lørdag morgen stadig ingen spor efter gerningsmanden
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde