Anholdelsen af et par skete natten til fredag på Hobrovej nær Tjele, oplyser vicepolitiinspektør Michael Kjeldgaard fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Den danske statsborger på 45 år og hans 33-årige partner fra Brasilien er begge blevet varetægtsfængslet til 4. april.
De sigtes for menneskehandel og for rufferi i forbindelse med driften af i alt 11 bordeller fra Frederikshavn i nord og Fredericia i syd.
Angiveligt skal parret have tjent et millionbeløb på aktiviteterne. Angiveligt skulle de prostituerede betale 1200 kroner pr. døgn til parret.
Politiets aktion fortsatte fredag, da betjente besøgte i alt 12 adresser - herunder en enkelt i Sverige.
I den forbindelse er otte prostituerede blevet anholdt.
- De afhøres sammen med Center mod Menneskehandel, og derefter afgøres det, hvad der videre skal ske, siger Michael Kjeldgaard.
Nogle af dem er formentlig EU-borgere, andre menes at komme fra Sydamerika og Afrika.
Endvidere har politiet sigtet to danske statsborgere for medvirken til parrets rufferi.
I øvrigt sigtes det dansk-brasilianske par også sigtet for at have overfaldet en prostitueret på et bordel i Fredericia 3. januar.
Manden sigtes for at have frarøvet hende 10.000 kroner og 500 euro samt en mobiltelefon, og kvinden sigtes for at have slået offeret.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned