Kvindes bil blev ramt af genstand på motorvejen
En bil blev ramt af en genstand torsdag formiddag ved passage af en motorvejsbro nær Hedensted, oplyser politiet til Horsens Folkeblad. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Sydøstjyllands Politi søger vidner til episode torsdag formiddag ved Hedensted. Bil fik flænge i forrude.
Politiet efterforsker, om der ligger en forbrydelse bag, da en bil torsdag formiddag blev ramt af en genstand på E 45 ved Hedensted, skriver Horsens Folkeblad.
Episoden skete, da en kvinde fra Svendborg kørte under motorvejsbroen Bredalvej klokken 09.40.
Bilens forrude fik en flænge på cirka tre centimeter. Trods forskrækkelsen bevarede bilisten fatningen og kørte videre. Hun anmeldte kort efter episoden til politiet, oplyser vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen fra Sydøstjyllands Politi.
- Vi tager det ganske alvorligt, for det kan være potentielt være rigtig farligt, hvis man bliver ramt af en sten på motorvejen, siger han ifølge Horsens Folkeblad.
Han håber, at eventuelle vidner henvender sig, hvis de har set noget mistænkeligt på broen på det relevante tidspunkt.
Tidligere på ugen - i onsdags - var der en anden episode, hvor en bil blev ramt af en ukendt genstand på E 45 Sønderjyske Motorvej ved afkørslen til Christiansfeld.
Bilen fik smadret soltaget, men ingen mennesker kom noget til.
I forbindelse med anmeldelsen besluttede politiet at spærre for trafikken på motorvejen, så man kunne undersøge et større område. Aktionen fik ikke noget resultat, meddelte Sydøstjyllands Politi.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker