Lå fastklemt i scooter: - Vi klippede taget og siden af
En kabinescooter var onsdag eftermiddag væltet i Krøyers Gård i Nakskov. Foto: Lars Dalsig
Lars Dalsig
En kabinescooter var væltet i Nakskov, og to personer var klemt fast derinde. De er begge blevet kørt til Nykøbing Sygehus.
Lolland-Falsters Brandvæsen rykkede onsdag eftermiddag ud til Krøyers Gård i Nakskov, hvor en trehjulet kabinescooter var væltet.
Selv om ambulance-reddere allerede var til stede, kunne de ikke få de to personer ud af scooteren.
De sad klemt fast i kabinen, hvilket betød at brandvæsenet måtte hjælpe til.
- Vi klippede taget og siden af den for at få dem ud, siger indsatsleder i Lolland-Falsters Brandvæsen, Jens Rasmussen.
I alt var otte brandfolk og en indsatsleder på opgaven.
Efter brandfolkene havde frigjort de forulykkede, som lå klemt inde i kabinescooteren, var de i en sådan tilstand, at to ambulancer kørte dem til Nykøbing Sygehus.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde