Lige nu sidder omkring 235 forbrydere indespærret i eget hjem med en elektronisk fodlænke som bremseklods i stedet for tremmer.
Selvom antallet har været støt stigende siden strafmetoden blev indført i 2005, kunne det med fordel være endnu højere. Det mener retsordfører Simon Emil Ammitzbøll (LA) og retsordfører Karina Lorentzen (SF).
De foreslår derfor, at man begynder udslusningen fra fængslerne - enten før eller i forbindelse med en prøveløsladelse - med elektronisk fodlænke, som det sker i Sverige, skriver Kristeligt Dagblad.
Men ikke nok med det. De elektroniske fodlænker kunne også erstatte visse varetægtsfængslinger.
- Dermed kunne den varetægtsfængslede fastholde arbejde og uddannelse. Hvis vedkommende kan forstyrre efterforskningen, giver det ikke mening. Men når det handler om at forhindre flugt eller ny kriminalitet, kan det være en god løsning, siger Karina Lorentzen.
På nuværende tidspunkt kan kriminelle, der afsoner op til fem måneder, komme i husarrest i stedet for fængsel. Varetægtsfængslede, der endnu ikke er dømt for en forbrydelse, lever derimod bag lås og slå og ofte også under brev- og besøgskontrol.
Altså skrappere vilkår end de dømte. Og det er paradoksalt, mener Simon Emil Ammitzbøll.
- Vi mener, at hårde forbrydere skal være lang tid i fængsel. Men vi går meget op i det klassiske, liberale princip om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Varetægtsfængslinger kan nemt risikere at blive en fængsling af folk, der senere bliver frikendt. Så kan man lave alternativer til det, er det godt," siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned