Lå på lur ved "dødskrydset": Så mange tog chancen – og blev fanget
Tilbage i 2017 blev der lagt blomster for en 20-årig mand, der blev dræbt i en trafikulykke ved krydset. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Onsdag holdt politiet øje med trafikanter ved et vejkryds på Falster, der tidligere er blevet kendt som "dødskrydset". Her var der flere, der så stort på reglerne.
Det er tidligere blevet kendt som "dødskrydset".
Det knap som pæne navn kommer som følge af flere dødsulykker i vejkrydset, hvor Grønsundvej møder Østersøvej på den ene side og Systoftevej på den anden side ved Sønder Vedby lidt uden for Nykøbing.
Netop på grund af dødsulykkerne kom der tilbage i 2010 fuldt stop-skilte op ved sidevejene.
Trods den blodige historik er det ikke alle trafikanter, der respekterer reglerne på stedet, beviste en kontrol onsdag.
Bøder og klip
Onsdag lå politiet på lur og holdt øje med, om bilister rettede sig efter skiltningen - køretøjet skal holde helt stille, før man må fortsætte ud på Grønsundvej. Det var der flere, der ikke kunne finde ud af.
Fra klokken 12.30 og en halvanden time frem trillede 148 køretøjer ud fra fuldt stop. Otte af dem glemte bare at stoppe helt op, før de krydsede den fede, hvide linje på vejbanen.
Læs også: Voldsomme optøjer: 33-årig kvinde slog politibetjent i hovedet
Her var politiet nødt til at finde saksen frem. For det koster - udover en bøde på 1.500 kroner - et klip i kørekortet at ignorere et fuldt stop-skilt.
Ulovligheder ved politistationen
Lidt tidligere på dagen havde ordensmagten holdt øje på Vestergade i Nykøbing.
I tidsrummet klokken 9 til 11.30 observerede politiet trafikanter på gaden, hvor byens politistation ligger. Det afskrækkede tilsyneladende ikke folk fra at bryde færdselsloven.
Fem trafikanter blev nemlig sigtet for at tale i håndholdt mobil, mens de kørte forbi politistationen. Det koster ligeså et klip i kørekortet og en bøde.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned