To laboratorier risikerer et stort indhug i pengekassen, hvis Bagmandspolitiet får medhold i en straffesag, som begynder torsdag.
De to selskaber - Miljølaboratoriet I/S fra Glostrup og Milana A/S fra Helsingør - er anklaget for at have lavet en aftale for at sætte konkurrencen ud af kraft.
Selskaberne skabte et ulovligt kartel, hævder Bagmandspolitiet i sagen, men såvel selskaber som direktører nægter sig skyldige.
- Der vil blive nedlagt påstand til hver af de tiltalte firmaer på ikke under to millioner kroner, siger anklageren i sagen, Jørn Thostrup.
Lovovertrædelsen skal være sket i begyndelsen af 2007.
Miljøcenter Roskilde og Miljøcenter Nykøbing sendte laboratorieanalyser i udbud, men de to firmaer fordelte lunserne mellem sig, hævdes det i anklageskriftet.
De aftalte, at Miljølaboratoriet skulle byde på Miljøcenter Roskildes udbud, mens Milana skulle gå efter Miljøcenter Nykøbings udbud, påstår Bagmandspolitiet.
På den måde blev der spændt ben for miljøcentrenes forsøg på at få de mest konkurrencedygtige tilbud.
Også de to direktører er tiltalt og kræves idømt bøder - hvis størrelsen dog skal ligge langt under kravet til selskaberne.
Det er Retten i Glostrup, som skal tage stilling til sagen. Den begynder torsdag og skal efter planen fortsætte i yderligere to dage.
Med jævne mellemrum rejser Bagmandspolitiet tiltale i sager, hvor den fri konkurrence er blevet sat ud af kraft.
For eksempel er smykkefirmaet Lise Aagaard Copenhagen A/S i november blevet idømt en bøde på 600.000 kroner, og lampefirmaet Louis Poulsen Ligthning A/S indvilgede sidste år i at betale en bøde på 1,3 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker