Læge får mindre bøde end krævet
Politiet fik slet ikke det resultat, man havde sat næsen op efter i straffesagen mod en læge.
Retten på Frederiksberg har mandag idømt Klaus Moltved Lundsgaard en bøde på 20.000 kroner, men det er langt fra Københavns Politis krav om en bøde på 250.000 kroner.
Sagen drejer sig om, at lægen ikke var i besiddelse af en række patientjournaler, da myndighederne ville se papirerne i maj 2010.
Det viste sig, at han simpelt hen havde brændt journalerne. Ifølge reglerne burde han have afleveret journalerne til Sundhedsstyrelsen.
Lundsgaard har flere gange været omtalt i medierne.
Således har programmet "Operation X" på TV2 beskyldt ham for at give patienter indsprøjtninger med binyrebarkhormon, uden at de opdagede det.
Og i Ekstra Bladet er Lundsgaard, der også er akupunktør, blevet omtalt som "Dr. Nål."
Retssagen er dog endt med et delvist nederlag for myndighederne. Retten har nemlig bestemt, at statskassen skal betale sagsomkostningerne.
Under sagen har anklagemyndigheden hævdet, at det var for at undgå et nærmere tilsyn af Sundhedsstyrelsen, at han brændte journalerne kort efter, at det afslørende tv-program havde været bragt.
Men dommeren og de to domsmænd fastslår i mandagens afgørelse, at der ikke er beviser for påstanden - og i øvrigt er dette motiv ikke kriminaliseret i de bestemmelser, som der var rejst tiltale for.
Desuden har retten ikke fundet grundlag for at frakende lægen retten til at behandle patienter.
I øvrigt har mistanken om indsprøjtninger uden samtykke fra patienterne ført til, at Sundhedsstyrelsen midlertidigt har frataget ham hans autorisation.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned