Den 54-årige kendte læge, der de sidste uger har stået tiltalt for at have bestilt tre kunsttyverier til 2,1 millioner kroner, blev onsdag idømt to års fængsel i byretten på Frederiksberg.
Dommer Peter Brund og de to domsmænd fandt desuden, at lægen skal frakendes retten til at udøve lægegerning i to år, fordi han forfalskede en lægeerklæring til en indsat i Vestre Fængsel mod at få to stjålne Wegner-stole.
Lægen udbad sig betænkningstid til at anke dommen.
Den 54-årige har siddet varetægtsfængslet siden august 2009 og blev som følge af dommen bragt direkte videre til fortsat varetægtsfængsling.
Lægen blev dømt i henhold til anklageskriftet. Anklager Tina Davidsen påstod i sin procedure, at lægen burde idømmes tre et halvt års fængsel. Hun lagde vægt på, at han er tidligere dømt for andre berigelsesforbrydelser.
I samme sag blev en Bandidos-relateret mand dømt for at have misbrugt en falsk lægeerklæring fra den kendte læge. Det kostede rockeren 20 dages fængsel.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde