Lægehelikopter prøveflyver

Helikopteren er et forsøg betalt af Tryg Fonden, og den skal fra 1. maj og halvandet år frem dække Region Hovedstaden og Region Sjælland, dog undtaget Bornholm, der fortsat vil blive betjent af Flyvevåbnets helikoptere.

Helikopteren flyver i de lyse timer og har base i Ringsted.

Til forsøget er også knyttet en forsker, og erfaringerne fra forsøget skal bruges, når en landsdækkende helikopterordning senere skal indføres i Danmark.

Helikopterne skal især hjælpe de danskere, der får langt til et af de nye supersygehuse, og ifølge foreningen Danske Patienter er det på høje tid, at en lægehelikopter kommer i gang i Danmark.
- Der er allerede nu brug for en hurtigere indsats på lægehelikoptere og ambulancer, for vi har allerede fået længere til specialiserede tilbud og akutmodtagelser, siger Morten Freil, formand for Danske Patienter.
Regeringen har lovet, at akuthjælp til danskerne i 2011 under normale omstændigheder er fremme inden for 15 minutter. En landsdækkende helikopterordning kan dog først være fuldt udbygget langt senere - den tidligere sundhedsminister har sagt i 2018.

Regeringen har nedsat et akutudvalg, der på baggrund af blandt andet erfaringerne fra Region Hovedstaden og Region Sjælland skal tilrettelægge en landsdækkende helikopterordning.
Sundhedsstyrelsen har tidligere vurderet, at Danmark kan dækkes med fire lægehelikoptere.
 /ritzau/

I næste måned begynder prøveflyvningerne for besætningen på Danmarks første lægehelikopter. Den er bemandet med en pilot, en anæstesilæge og en paramediciner.

Offentliggjort Sidst opdateret