Gulvet sejlede i benzin, da en brandstifter sent torsdag aften forsøgte at stikke ild på et lægehus i Tåsinge på Langeland.
- Der var smidt en eller to tændte cigaretter derind, men de gik heldigvis ud, fortæller Henning Christiansen fra lokalpolitiet i Svendborg.
I første omgang troede politiet, at der var tale om et forsøg på indbrud. Men da betjentene kom frem, stod det klart, at der var gjort forsøg på at brænde lægehuset af. Det ligger som del af Vindeby Centret, der rummer flere butikker.
- Der var brugt store mængder brændbar væske. Vi fandt også dunken, og vi mener, at der har været tappet benzin fra en nærliggende tankstation, siger Henning Christiansen.
Politifolkene bemærkede en mand, der stod og trykkede sig lidt i nærheden, og han er nu anholdt og sigtet for brandstiftelse.
Den 45-årige mand kommer fra Silkeborg, men har gennem nogen tid haft tilknytning til Tåsinge. Han sad fredag formiddag til afhøring, og politiet undersøger, om han har haft et motiv til at hævne sig på ejeren af lægehuset.
Dansk Brandteknisk Institut skal nu undersøge, hvor alvorligt branden kunne have udviklet sig. Derefter tager politiet stilling til, om den anholdte skal sigtes efter straffelovens tungeste paragraf om brandstiftelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet