Den velkendte læge Jørn Ege Siana måtte torsdag tomhændet forlade Østre Landsret. Dommerne valgte at stadfæste byrettens dom om skattesnyd for i alt 6,5 millioner kroner.
Dermed kan Jørg Ege Siana se frem til to år i fængsel samt en bøde på 4,5 millioner kroner, der skal betales.
Skattesvindelen stod på i årene 1998-2002 og skete i forbindelse med driften af en klinik, hvor Jørn Ege Siana blandt andet blev kendt for sit arbejde med at forlænge mænds peniser og med fedtsugninger.
Byretten fastslog, at han undlod at opgive indtægter på mere end 12 millioner kroner.
Hans selskaber og han selv gik konkurs i 2004, og i den forbindelse glemte han at fortælle om penge på udenlandske bankkonti, ligesom han fjernede store værdier fra konkursboerne, så kreditorerne blev snydt.
Sagen blev omtalt vidt og bredt, blandt andet fordi Jørn Ege flygtede fra Danmark. I Grækenland blev han dog anholdt, men fik lov at gå igen. Til sidst meldte han sig selv til Københavns Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker