Den tid, da varetægtsfanger sad tvangsisoleret i månedsvis, mens de venter på deres dom, er stort set en saga blot.
Gennem de seneste fem år er gennemsnitslængden af isolationsfængslinger næsten blevet halveret fra 37 til 21 dage. Og alene fra 2007 til 2008 blev den typiske isolationsfængsling over 20 procent kortere, viser en opgørelse fra Rigsadvokaten.
I årevis blev de langvarige - og internationalt stærkt kritiserede - isolationsfængslinger i Danmark begrundet med politiets behov for uforstyrret efterforskning.
Alligevel har den opsigtvækkende halvering af isolationsfængslingerne vist sig ikke at have skadet politiets efterforskning, konstaterer vicestatsadvokat hos Rigsadvokaten Kirstine Troldborg.
- Udviklingen har ikke nedbragt kvaliteten i politiets efterforskning, og både politiet og Rigsadvokaten har fået et øget fokus på, at det er meget belastende for folk at sidde isolationsfængslet, siger Kirstine Troldborg.
- Og vi er nu på et niveau, hvor vi nærmest ikke kan komme længere ned, tilføjer hun.
Men den konklusion er Amnesty International ikke enig i.
- Det er alt andet lige en positiv udvikling, at den gennemsnitlige varighed af isolationsfængslingerne er faldet markant. Men der er altså ingen grund til at sige, at "nu er vi i mål". Slet ikke, når meldingen fra politi og anklagemyndighed jo er, at de kortere fængslinger ikke skader opklaringsarbejdet, siger juridisk konsulent i Amnesty International i Danmark, Claus Juul.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde