En familiefar er blevet anmeldt for vold mod en skolelærer, efter at han fredag gik amok i spisefrikvarteret på Tjørnelyskolen i Greve. Det skriver eb.dk.
En elev fra 6.-klasse fik en skideballe af læreren, da eleven angiveligt havde lavet ballade i køen til mælkeudleveringen. Det fandt eleven sig ikke i og ringede fluks til sin familie.
Få minutter senere stod familien på skolen og var rasende. Viceinspektøren og læreren forsøgte at dæmpe familien, men optrinnet endte med, at drengens far sparkede læreren i ryggen.
Både elever og læreren er blevet tilbudt krisehjælp, siger Greves skolechef, Niels Nørbo. Foruden anmeldelsen om vold mod familiefaren har familien for sit vedkommende anmeldt læreren for vold, da han angiveligt tog eleven hårdt i armen.
Kort før jul blev en familiefar fra Odense idømt seks måneders ubetinget fængsel for et overfald mod en skolelærer. Det var en skole-hjem-samtale på Abildgårdskolen, der udviklede sig til spyt og knytnæveslag.
Faren fra Odense har anket byrettens dom til landsretten.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker