Lalandia i Rødby evakueres efter bombetrussel
Før middag modtog feriecentret i Rødby en bombetrussel. Politiet har evakueret centret.
Feriecentret Lalandia i Rødby modtog klokken 11.10 torsdag en bombetrussel.
Centret er blevet evakueret, og politiet er på stedet, oplyser Sydsjællands Politi.
- Vi er i gang med at undersøge området med vores bombehunde, og 530 personer er blevet evakueret fra stedet, siger vagtchef ved Sydsjællands Politi Søren Østervig til Ritzau.
Søren Østervig oplyser, at det var Lolland-Falster Brandvæsen, der modtog bombetruslen via mail.
Politiet ved endnu ikke, hvornår de er færdige med at undersøge feriecentret. Ingen personer er kommet til skade.
Det er bestemt ikke første gang, at feriecentret i Rødby er udsat for bombetrusler. Tilbage i august 2014 fremsatte en 18-årig mand tre trusler på tre forskellige dage, hvilket medførte at politi og brandvæsnet rykkede ud, ligesom Lalandia blev evakueret ved to af bombetruslerne.
Manden fik for blot en måned siden sin dom i landsretten, der lød på tre måneders fængsel, hvoraf en af dem skal afsones.
Resten af straffen blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste i 60 timer.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned