Lam fundet hængt i rådhus-hegn

Et morfår gik og kaldte forgæves efter sit lam fredag eftermiddag i indhegningen ved Guldborgsund Kommunes rådhus på Parkvej i Nykøbing.

Lammet hang dødt i trådhegnet, mens fluer og hvepse kredsede i solen om snuden og øjnene på det døde dyr. Et par vejmænd så først det kedelige syn, og siden ringede naboer efter ejeren af fårene, Helge Nielsen.

- Jeg er sikker på, at lammet var i live torsdag. Vi ser til dem hver dag. Men den slags sker ind imellem, siger han og tilføjer:
- Det er de forbandede øremærker, som loven forlanger skal sidde på dyrene. Græsset er altid grønnere på den anden side af hegnet, og når dyret så stikker hovedet ud gennem hegnet, kan det ikke få øremærkerne med tilbage igen.

Et lam overlevede ikke fredagen i indhegningen ved Rådhuset i Nykøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret