En tændt halogenlamp var skyld i den brand, på Søle ved Bregninge, som natten til søndag kostede en 86-årig mand livet.
Ifølge politiet viser de brandtekniske undersøgelser, at lampen, formentlig ved et uheld, er faldet ned i sengen til den 86-årige, hvorefter varmen fra lampen har antændt dynen.
På grund af sygdom lå manden og sov i husets stueetage, mens husets 70-årige kvindelige beboer lå og sov på første sal. Hun blev vækket af deres hund, som havde opdaget branden. Det lykkedes kvinden at få trukket manden ud af huset, inden redningsmandskabet ankom, men han havde pådraget sig så svære forbrændinger, at hans liv ikke stod til at redde.
Branden var så voldsom, at det stråtækte hus brændte fuldstændig ned.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde