Landejendommen var beboet
Nyt i sagen om de døde dyr, fundet på en landejendom ved Vester Nordlunde. 20-årig mand vil muligvis blive sigtet for overtrædelse af dyreværnslov.
Det lød voldsomt med meldinger om både døde grise, høns og katte, da politiet natten til tirsdag blev kaldt til en ubeboet ejendom på Karlebyvej ved Vester Nordlunde.
Sagen viste sig at hænge anderledes sammen, da politiet tirsdag formiddag vendte tilbage til stedet sammen med en dyrlæge.
Ejendommen viste sig at være beboet af en 20-årig mand, og det viste sig også, at de tre døde grise på stedet var aflivet på fuld forsvarlig vis.
To katte var ikke døde, men havde det godt.
Til gengæld var der en flok på 10-15 høns, der så underernærede ud.
Den 20-årige fik et påbud om straks at bringe hønsene i ordentlig foderstand.
Dyrlægens rapport skal senere danne grundlag for, om der skal rejses sigtelse for overtrædelse af dyreværnsloven mod den 20-årige mand.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde