Landevej blev spærret efter frontalt sammenstød
Bilist i 60'erne blev alvorligt kvæstet ved ulykke nord for Bjerringbro, oplyser politiet.
To bilers sammenstød på en landevej nord for Bjerringbro fredag betegnes af politiet som en alvorlig trafikulykke.
Løvskal Landevej blev afspærret midt på formiddagen, og først på eftermiddagen forventes den at være ophævet, oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Tilsyneladende kørte de to biler frontalt sammen på en strækning af landevejen ved Koldbæk Skov.
Andre trafikanter slog alarm om ulykken klokken 09.42, oplyser vagtchefen.
Der var en person i hver af bilerne. Den ene, en mand i 60'erne, har fået alvorlige skader, lyder meldingen fredag formiddag.
Indsatsen fra myndighederne involverede blandt andet en lægehelikopter.
Desuden blev en bilinspektør tilkaldt for at foretage opmålinger og andre undersøgelser i forsøget på at klarlægge, hvad der skete.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker