Og samtidig sjuskede myndighederne med behandlingen af sagen så groft, at de efterladtes menneskerettigheder blev krænket.
Det fastslår Østre Landsret i en dom fredag, som giver den dræbtes mor og søster medhold på en række punkter.
Kenneth Buch Jensen mistede livet 1. april 2003, da en politiassistent affyrede et skud mod ham.
Den unge mand havde stjålet en bil og kørt hidsigt, da politiets jagt på ham stoppede på Røde Mellemvej på Amager.
Østre Landsret har vurderet forløbet i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og siger, at det ikke var absolut nødvendigt i konventionens forstand at affyre skuddet.
Dermed tager dommerne dog ikke stilling til, om politiassistenten kan gøres ansvarlig.
For anklagemyndigheden har nemlig for længst besluttet, at der ikke var grundlag for en straffesag.
Sagen blev lukket med den begrundelse, at betjenten handlede i lovlig nødværge.
Men anklagemyndigheden sjuskede med sagsbehandlingen. Myndighederne overså en tidsfrist, og det betød, at de efterladte blev forhindret i at klage over statsadvokatens afgørelse til rigsadvokaten.
På den måde krænkede rigsadvokaten menneskerettighedskonventionen, siger landsretten i dommen og giver dermed de efterladte og deres advokat Tyge Trier medhold.
Mor og søster til Kenneth Buch Jensen tildeles en godtgørelse på 150.000 kroner.
Sagen har været igennem et langvarigt forløb ved domstolene. I første omgang påstod landsretten, at de efterladte slet ikke måtte føre sagen.
De havde ingen såkaldt retlig interesse, mente landsretten, men den afgørelse lavede Højesteret om på i maj sidste år og beordrede landsretten til at se på sagen igen.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker