Retten har erklæret sig inhabil til at afgøre, om et stort antal boligejere har tabt penge på den nye tinglysning, som i begyndelsen var plaget af forsinkelser og fejlekspeditioner.
Årsagen til, at hele retten dømmer sig selv ude, er, at dens chef skal afhøres i sagen.
Retspræsident Bent Carlsen var nemlig tidligere direktør i Domstolsstyrelsen og var med til at arrangere indførelsen af den digitale tinglysning.
Oplysningen om den nye udvikling i sagen kommer fra den forening, som Danske Boligadvokater har stiftet på vegne af de husejere, som oplevede fejl ved tinglysningen.
Gruppen er meget tilfreds med landsrettens beslutning.
Det er sagens dommere, der på et forberedende møde blev klar over problemet med inhabilitet.
I første omgang er der tilsyneladende planer om, at dommere fra Vestre Landsret skal overtage den meget omfangsrige retssag.
Formanden for Danske Boligadvokater håber dog, at de to parter i sagen kan blive enige om i stedet at få sagen afgjort af Sø- og Handelsretten.
Jan Schøtt-Petersen siger, at det fra starten har været et ønske at få styret sagen over til specialdomstolen.
Fordelen er, at Sø- og Handelsretten er særlig kompetent til at tage sig af blandt andet it-faglige spørgsmål og forbrugerforhold.
Sagen er anlagt som et såkaldt gruppesøgsmål. Indtil nu er næsten 2000 borgere med i sagen.
Men flokken af utilfredse boligejere, som mener, at de har tabt penge på grund af bøvlet med indførelsen af den digitale tinglysning, bliver ved med at vokse, oplyser Jan Schøtt-Petersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned