Landsret: Fynbo skyldig i dobbeltdrab i Tusindårsskoven
Østre Landsret i Odense har torsdag formiddag fundet Vincent Smith skyldig i drabene på ægteparret Heidi Nielsen og Bjarne Johansen.
Parret blev skudt ned under en gåtur i Tusindårsskoven i Odense den 13. april 2011. De blev dræbt af henholdsvis 13 og 10 skud.
I foråret idømte Retten i Odense Vincent Smith fængsel på livstid for drabene. Den dom valgte han at anke til Østre Landsret med krav om frifindelse.
Dommere og nævninge ved landsretten i Odense er dog enige om, at Vincent Smith er skyldig i dobbeltdrabet.
Vincent Smith er blevet kendt skyldig på baggrund af blandt andet dna-beviser, optagelser fra et overvågningskamera og vidneudsagn.
Efter alt at dømme skød og dræbte Vincent Smith ægteparret, fordi de så ham luske omkring i skoven, mens han var i færd med at afprøve et automatvåben.
Politiet fandt senere gerningsvåbnet på bunden af en sø. Det viste sig senere, at patroner, som man fandt hos Vincent Smith, passede til gerningsvåbnet.
Efter torsdagens kendelse om skyld mangler der kun at blive udmålt en straf til Vincent Smith, før sagen er endelig afgjort. Efter alt at dømme står han til livstid, som altså også var resultatet i byretten.
Retten forventer at kunne afsige endelig dom i sagen fredag formiddag klokken 10.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet