Landsret halverer straf for dødeligt knivstik
En kvinde på 60 år har torsdag i Østre Landsret fået straffen næsten halveret, efter at hun i stak sin samlever med kniv, så han døde af det.
Forbrydelsen skete i april 2012 i Albertslund.
Offeret, en mand på 63 år, kom vaklende ind hos Elite Købmanden på Hedemarksvej, hvor han faldt om for øjnene af chokerede kunder og personale.
Det viste sig, at Eddy Niels Frederiksen, der var stamkunde i butikken, havde et knivstik i ryggen.
Han blev straks kørt på sygehuset, men trods intensiv behandling døde han nogle timer senere.
I et nævningeting i Retten i Glostrup blev samleveren, Sørine Bolethe Olsen, sidste år kendt skyldig i manddrab og idømt fængsel i 12 år.
Hele vejen igennem har kvinden nægtet sig skyldig i drab. Hun kunne ikke huske, hvad der var sket i parrets lejlighed.
Hun ankede dommen til Østre Landsret, hvor et nævningeting torsdag har slået fast, at hun "kun" er skyldig i vold med døden til følge.
Det vil sige, at der ikke er beviser for, at hun havde til hensigt at dræbe Eddy Niels Frederiksen.
Straffen er blevet fastsat til fængsel i seks år og seks måneder.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned