Landsret halverer straffen til 18-årig for skyderi
Landsret afviser, at der var tale om drabsforsøg, da ung mand affyrede flere skud. Men han bragte liv i fare.
En nu 18-årig mand kunne tirsdag ånde lettet op, da han i Østre Landsret blev idømt fire års fængsel for at have affyret flere skud mod en gruppe mennesker i Husum i København.
Ved Retten på Frederiksberg blev han i december sidste år idømt otte års fængsel for drabsforsøg.
Men tirsdag afgjorde landsretten, at der ikke var tale om drabsforsøg. I stedet blev han dømt for at bringe andres liv eller førlighed i fare i forbindelse med skyderiet.
Det var om aftenen den 20. juni 2018, at der fra en bil på Gadelandet i Husum blev affyret mindst otte mod en gruppe på seks unge mænd. Tre blev ramt - en i maven, en i benene og en i højre fod.
Både by- og landsret fandt det bevist, at det var den nu dømte, som på gerningstidspunktet var 15 år, der affyrede skuddene.
Bilens fører fik i byretten tre et halvt års fængsel for sin rolle i skyderiet. Hans sag er ikke anket til landsretten.
Anklagemyndigheden havde i anklageskriftet lagt op til, at der skulle dømmes efter den særlige bandeparagraf, men det blev afvist af både by- og landsret.
Motivet til skyderiet står lidt hen i det uvisse. Politiet har tidligere fortalt, at det formentlig drejede sig om et opgør mellem to kriminelle grupper efter tyveri af mere end 100 kilo hash, men det er ikke blevet bekræftet under sagen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde