Landsret løslader to håndværkere i sag om overgreb
På flere byggepladser blev en lærling udsat for voldtægtslignende overgreb, mener Sydøstjyllands Politi. Billedet har intet med den konkrete sag at gøre. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Lærling blev krænket seksuelt med kosteskaft og tømrerblyant på byggepladser, mener Sydøstjyllands Politi.
Vestre Landsret har fredag løsladt to håndværkere, som Sydøstjyllands Politi sigter for at have begået seksuelle overgreb på en kollega.
Landsretten mener, at de ikke vil kunne påvirke politiets opklaringsarbejde, hvis de er på fri fod, oplyser anklager Anna Holm.
Byretten i Kolding havde torsdag en anden vurdering og besluttede, at begge mænd skulle være varetægtsfængslet i fire uger.
Vestre Landsret mener dog ifølge anklageren, at der er en begrundet mistanke mod mændene.
Begge har nægtet, at de fem gange har udsat en kollega for seksuelle overgreb på forskellige byggepladser. De beskyldes for at have krænket kollegaen ved brug af et kosteskaft og en tømrerblyant.
Offeret var lærling i samme firma som de to sigtede. Overgrebene skal være sket i perioden fra marts til september sidste år.
Politiets efterforskning fortsætter, og når den er afsluttet, skal anklagemyndigheden tage stilling til, om der er grundlag for at rejse en straffesag mod de to, der er henholdsvis 30 og 24 år.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde