Landsret: Oliver skal blive i Danmark hos sin far
Den næsten seks år gamle dreng Oliver skal blive hos sin far i Danmark.
Østre Landsret har fredag afvist morens krav om at udlevere barnet.
Hun bor i Østrig, og de to parter har haft et langvarigt og offentligt opgør om, hvor barnet skal bo.
Landsretten kommer dermed frem til samme afgørelse, som Retten i Helsingør traf i slutningen af september.
Men dommerne er uenige om spørgsmålet.
En af de tre dommere mener, at drengen skal til Østrig, fordi det er hans sædvanlige opholdssted.
Faren Thomas Sørensen tog i april i år til Graz i Østrig og kørte drengen til Danmark imod morens vilje.
Den ene dommer mener, at faren dermed har gjort sig skyldig i en ulovlig børnebortførelse.
De to parter har ligget i strid, siden moren i sommeren 2010 rejste til Østrig med parrets søn.
Derefter besluttede myndighederne, at forældremyndigheden skulle overføres til Thomas Sørensen. Og han fik medhold i landsretten.
Samtidig fik moren i Østrig af domstolene tilkendt den fulde forældremyndighed.
Striden har været et offentligt anliggende, fordi begge parter har givet oplysninger til pressen om den usædvanlige situation.
I Østrig mener myndighederne, at Thomas Sørensen har overtrådt straffeloven ved bortførelsen, og han er blevet idømt en dom på 12 måneders betinget fængsel. Denne dom har han dog anket.
/ritzau/
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde