Landsret ser med mildere øjne på mands enorme våbenlager
En specialpatrulje fandt pistoler og sværd hos 51-årig. Landsret idømmer ham tre års fængsel for 83 våben.
Det var klogt af en 51-årig samler at anke sin dom fra byretten for at have 83 våben liggende hjemme.
Dommere i Vestre Landsret har tirsdag set på den med mildere øjne og skærer et halvt år af mandens straf, der i byretten lød på tre et halvt års fængsel.
Fundet blev gjort i mandens hjem i Randers i februar i år.
Østjyllands Politi havde egentlig fået et tip om, at der skulle være narko på adressen, men da en specialpatrulje rykkede ud, fandt den foruden mindre mængder amfetamin, hash og kokain også flere slags våben.
Faktisk var der 3 pistoler, 38 knive, 22 sværd, 11 bajonetter og 9 kasteøkser på den 51-åriges adresse i Randers.
Det koster den 51-årige tre års fængsel, oplyser Vestre Landsret.
Manden er blevet dømt for de samme forhold som i byretten.
Da sagen var for byretten, forklarede manden, at han er våbensamler.
Det kom dog frem, at han ikke havde de fornødne tilladelser til de mange våben, og derfor fik den forklaring ingen betydning for strafudmålingen.
Især de tre pistoler, hvoraf to var skarpladte, blev der set med stor alvor på, skrev Randers Amtsavis.
Den 51-årige er tidligere dømt for brud på våbenloven.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker