Landsret stadfæster dom i sag om omfattende kokainhandler
Østre Landsret er enig med byret i, hvad en sag om håndtering af store mængder kokain, skal koste i straf.
To mænd er onsdag blevet idømt 16 og 10 års fængsel i en ankesag i Østre Landsret om omfattende kokainhandel.
Det skriver Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet på det sociale medie X.
Østre Landsret oplyser, at det er den samme fængselsstraf, som Retten i Frederiksberg nåede frem til i 2022.
Derfor er 34-årige Yousef Bashir Sundoo blevet idømt 16 års fængsel og 56-årige Oscar Alfredo Ruidiaz blevet idømt 10 års fængsel.
Mændene er blevet dømt i den sag, som politiets National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har døbt Operation Hugin.
Under sagen i byretten kom det frem, at den 34-årige mand har håndteret omkring 65 kilo kokain.
Under politiets efterforskning blev der også foretaget ransagninger. Her kunne politiet konstatere, at en af de mænd, som blev dømt i sagen, havde gemt fire millioner kroner.
Pengene blev fundet vakuumpakket gemt i en væg.
Flere andre er blevet dømt i sagerne, som hører under Operation Hugin.
Blandt dem er to brødre, hvor lillebroren Abdessamade Benarabe tidligere har været en fremtrædende figur i det københavnske bandemiljø. Han tilstod sidste sommer at have smuglet cirka et ton hash og 19 kilo kokain.
Hans storebror Abdelkhalek Benarabe blev i januar dømt for at have hvidvasket mere end 50 millioner kroner. Men Københavns Byret frifandt ham for at have medvirket til hash og kokainhandel.
En række af sagerne bygger på kommunikation, som er foregået over krypterede beskedtjenester.
Det er tjenester med hemmelig kommunikation, som myndighederne fik adgang til, efter at det lykkedes for fransk og hollandsk politi at tilgå tjenesten.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned