Landsret stadfæster drabsdom over cykelturist
Vestre Landsret har dømt en 41-årig mand til anbringelse på et psykiatrisk hospital på ubestemt tid for drabet på 21-årige Kasper Jacob i Christiansfeld.
Kasper Jacob døde efter at være blevet stukket flere gange med en kniv. Overfaldet skete i juni sidste år på torvet i Christiansfeld.
Her havde den dømte, Cihan Sakar, lagt sig til at sove på en bænk. Han var i Danmark som cykelturist, men bor normalt i Hamburg.
Han har under sagen forklaret, at han vågnede op og troede, at Kasper Jacob var i færd med at stjæle hans cykel.
Cihan Sakar frygtede, at han ville blive overfaldet og brugte derfor en foldekniv mod Kasper Jacob. Sakar har krævet at blive frifundet på grund af nødværge.
Tirsdag valgte Vestre Landsret i Kolding dog at følge anklagemyndighedens udlægning af sagen og idømte derfor Sakar til psykiatrisk anbringelse.
Retten vurderede, at Sakar, ikke er egnet til almindelig straf på grund af sindssyge. Retslægerådet har vurderet, at Sakar er paranoid og skizofren.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker