Landsret stadfæster mild dom mod hjemmerøver
En 17-årig dreng fra Bjerringbro slipper billigere end normalt for et groft hjemmerøveri, som han begik sammen med en kammerat den 22. august.
Vestre Landsret har tirsdag stadfæstet en dom fra Retten i Viborg på tre et halvt års fængsel mod den 17-årige. Udgangspunktet for straffen, når det gælder hjemmerøveri, er fem års fængsel.
Dog er det sådan, at personer under 18 år normalt får lavere straffe. Blandt andet fastsætter straffeloven en maksimal straf på otte års fængsel til børn. Derfor er den 17-årige også sluppet billigere end normalt.
Statsadvokaten i Viborg mente, at byrettens dom fra november var for mild, og derfor gik man i landsretten i håbet om at opnå en højere straf, men forgæves.
Røveriet i august var særdeles groft. De to drenge var iført hætter, da de smadrede en rude og trængte ind i hjemmet hos en 85-årig mand på Storhedevejen i Bjerringbro.
Den ældre mand blevet slået og sparket, og drengene truede ham både med en økse og en kniv. Derudover skar de telefonledningen over.
Udbyttet ved røveriet var særdeles magert. Røverne slap væk med en ring og 400 kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned