Landsretsdom kan afgøre andelshaveres fremtid
Når Østre Landsret torsdag afsiger dom i en ankesag mellem et par, der i 2009 købte en lejlighed i andelsforeningen Ringertoften i København, og et ejendomsmægler- og valuarselskab, kan det få betydning for andelshavere i resten af landet.
Det vurderer Jan Hansen, der er direktør i Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.
- Der er efter vores opfattelse brodne kar blandt de her valuarer. Derfor er det for os en sag om, at man som rådgiver bliver vurderet på, om det er rimelige tal, man er nået frem til, og at man ellers må stå til ansvar for de tab, som købere måtte få, siger han.
Særlig i starten af nullerne, hvor ejendomsmarkedet boomede, blev en lang række andelsforeningers værdi vurderet meget høj, siger direktøren.
Konsekvensen af for høje vurderinger kan være, at andelshaverne mister hundredtusindvis af kroner, fordi de har optaget lån i en friværdi, der ikke eksisterer. De købere, der har købt lejligheder til den høje pris, kan få svært ved at sælge lejlighederne igen.
78 andelshavere i foreningen Ringertoften i København har til sammen sagsøgt en valuar for et tocifret millionbeløb. De hævder, at de har lidt store tab, fordi de vurderinger, som valuaren i midten af nullerne foretog af Ringertoften, var urealistisk høje.
Torsdag tager retten stilling til den første af Ringertoftens sager, der handler om et par, som købte en lejlighed i 2009.
Retten på Frederiksberg fandt sidste år, at vurderingen, der lå til grund for prisen på parrets lejlighed, var "voldsomt urealistisk og åbenbart forkert" og dømte valuaren, hans selskab og sælgerne af lejligheden til at betale samlet 128.132 kroner, hvilket skulle være tabet for overprisen.
Dommen blev anket til landsretten, som afsiger sin dom torsdag klokken 10.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned