Landsretten: Fire narkosmuglere skal i fængsel
Vestre Landsret stadfæster byretsdom om, at fire mænd skal godt tre år i fængsel for forsøg på narkosmugling.
Der er fredag faldet endelig dom i ankesagen mod fire mænd i en smuglersag fra Aalbæk i Nordjylland. Sagen vakte i sin tid opsigt, da politiet skød og dræbte en af smuglerne.
Vestre Landsret i Viborg valgte at stadfæste byrettens dom. Det skriver DR Nordjylland.
I februar i år blev de fire mænd hver idømt tre et halvt års fængsel for forsøg på at smugle narkotika.
Det var 6. januar 2013, at mændene forsøgte at smugle mere end et kvart ton hash fra Aalbæk Havn i en speedbåd.
Men smuglerne blev overmandet af betjente fra PET's aktionsstyrke. Politiet havde fået et tip og lå på lur i området.
Det førte til ildkamp, hvor bådens fører, en 49-årig norsk mand, blev dræbt af politiskud. En anden nordmand og en politibetjent blev såret af skud.
En nøje analyse af mobiltelefoner var nøglen i politiets opklaringsarbejde i hashsagen. "Papa", "junior" og "satan" er blandt de kodenavne, som er bundet til bestemte personers telefonnumre.
Under selve aktionen i Ålbæk blev to af mændene anholdt, men de tre andre kom til senere. En af disse gjorde sig bemærket ved at ringe til en af de varetægtsfængslede i arresten i Hjørring - og denne telefon blev aflyttet af politiet.
Det var Retten i Hjørring, der tilbage i februar idømte de fire nordmænd tre et halvt års fængsel. Den dom valgte alle fire at anke.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned