Landsretten kender en 34-årig skyldig i drab på Stevns
Foto: Erik Refner /Scanpix
Erik Refner /Scanpix
Østre Landsret har i en kendelse tirsdag fundet en 34-årig mand skyldig i drabet på den 22-årige mekaniker Anders Mark Hansen på Stevns den 2. marts sidste år.
En 29-årig mand er fundet skyldig i grov vold og for medvirken i samme sag.
De to mænd blev i februar i Retten i Roskilde idømt henholdsvis 13 og fire års fængsel.
Østre Landsret udmåler straffen til de to mænd senere tirsdag.
Den 34-årige har anket sin straf fra byretten for at blive frifundet. Han har henvist til, at han på grund af en rygskade har været ude af stand til at udføre drabet.
Anklagemyndigheden ankede byrettens dom på fire års fængsel til den 29-årige, og han valgte at kontraanke for at blive frifundet eller få nedsat sin straf.
Anders Mark Hansen blev bagbundet og afstraffet i en time i Fællesskoven på Stevns, inden han til sidst blev kvalt.
Motivet var jalousi. Det var tilsyneladende syv uskyldige sms'er til og fra en anden mands kæreste på en festlig aften, der endte med at koste den unge mand livet.
Den 34-årige blev i byretten dømt for at have udført drabet.
Den 29-årige blev også kendt skyldig i drab, fordi han sad passivt og så på. Landsretten mener imidlertid, at han ikke skal dømmes for drab, men for grov vold.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned