Landsretten: Rockerrelaterede må gerne være dørmænd
Det skal ikke koste jobbet, at to dørmænd flirter med rockermiljøet, vurderer Vestre Landsret.
Det var ikke orden, at politiet tog autorisationerne fra to dørmænd, fordi de er medlemmer af en motorcykelklub.
Det har Vestre Landsret onsdag bestemt.
De to mænd er begge ansat som dørmænd på en beværtning i Esbjerg, og begge er tilknyttet motorcykelgruppen No Name Mc Mainland, der ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi har forbindelser til både Hells Angels og Bandidos.
Politiet mener ikke, at de to tiltalte kan udføre deres job forsvarligt, men landsretten mener ikke, at det er faremomenter forbundet med deres tilhørsforhold No Name Mc Mainland.
Dermed stadfæstes Retten i Esbjergs afgørelse tilbage fra december 2014.
De to mænds fælles forsvarsadvokat, Mikkel Fisker, fortalte før afgørelsen til Ritzau, at begge mænd har fået roser og pæne ord med på vejen fra deres fælles arbejdsplads, og at de begge var rystet over, at sagen overhovedet skulle for landsretten.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned