Landsretten stadfæster dom: 62-årig tævede værgeløs kvinde til døde i hendes hjem
Vestre Landsret har torsdag stadfæstet en dom, som byretten i foråret afsagde om dødelig vold i Lystrup.
En værgeløs kvinde blev i sit hjem i Lystrup ved Aarhus tævet til døde sidste sommer. For forbrydelsen er hendes mandlige samlever torsdag af Vestre Landsret blevet idømt fængsel i syv år.
Dommen er en stadfæstelse af den afgørelse, som Retten i Aarhus nåede frem til i april i år.
62-årige Søren Andersen slog kvinden mange gange. Hun pådrog sig 22 skader, hvoraf de otte var i ansigtet. En af skaderne i ansigtet førte til en hjerneblødning, som betød, at hun senere afgik ved døden.
Overfaldet skete, da hun lå i sofaen i hjemmet.
Det var den 62-årige mand selv, der ringede til alarmcentralen en dag i juni 2021.
Politiets efterforskning førte til, at han blev anholdt og sigtet. Først for drab, men siden kom sagen til at dreje sig om det, der hedder vold med døden til følge.
I torsdagens dom indgår, at han skal betale 75.000 kroner i godtgørelse til offerets mor.
Desuden er han blevet frakendt retten til at arve efter samleveren.
Da sagen kom for i byretten, indgik det også, at han i flere måneder op til det dødelige overfald havde udsat kvinden for vold.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned