Landsretten stadfæster domme for grov bandevold i Odense
Landsretten holder fast i domme til medlemmer af banden Black Army for et voldsomt overfald i 2013.
En 39-årig mand blev næsten slagtet af en stor gruppe medlemmer af banden Black Army uden for en slagterbutik på Bøgetorvet i Vollsmose 26. juni 2013.
Ved Retten i Odense blev 11 personer dømt i sagen, og tirsdag stadfæstede Østre Landsret dommen over 10 af dem.
Bandemedlemmerne er idømt fængselsstraffe på mellem 10 måneder og to år.
Landsretten skærpede endda straffen en anelse, da de dømte inden 14 dage skal betale 9514 kroner til ofret. De skal desuden betale sagens omkostninger.
Det er over et år siden, at de 10 mænd fik deres dom i byretten.
Flere af dem kunne dog allerede dengang forlade retten som frie mænd, da de havde afsonet deres straf i form af varetægtsfængslingen.
Den 39-årige mand fik grove tæsk ved knytnæveslag, køllevold, spark, peberspray og knivstik. Offeret havde snitsår på hånden og i nakken, der var brud på nakkehvirvlen, og en tand var flækket.
Under retssagerne i byretten nægtede de tiltalte grov vold, mens enkelte har erkendt almindelig vold.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde