Lang kø: Lastbil tabte tømmer i Limfjordstunnelen
Mirakuløst kom ingen til skade, da en lastbil tirsdag tabte tømmer i Limfjordstunnelen. Men der er lang kø.
En lastbil tabte tirsdag morgen tømmer i Limfjordstunnelen, og det påvirker trafikken i tunnelen mellem Aalborg og Nørresundby.
Vagtchef ved Nordjyllands Politi Poul Fastergaard fortæller, at politiet fik meldingen om uheldet klokken 09.33. Heldigvis er ingen kommet til skade.
- Mirakuløst nok er det ikke sket noget, siger han.
Lastbilen tabte tømmeret i det sydgående spor i tunnelen, og det gav store udfordringer for trafikken, fortæller Poul Fastergaard.
- Der holdt selvfølgelig masser af trafik nede i tunnelen. Vi kunne ikke få lavet en overledning til det andet rør.
- Så vi brugte en del tid i starten på at få biler væk, inden vi kunne få etableret den overledning, der gør, at trafikken kan ledes over i det andet rør. Men det kører nu med et spor i hver retning, siger han omkring klokken 10.40.
Men der må stadig forventes en del kø.
Oprydningsarbejdet vil fortsætte frem til omkring klokken 12.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde